Næring, nydelse og nysgerrighed.
Christine er bachelor i Global Nutrition and Health og fortaler for at gøre alt med udgangspunkt i næring, nydelse og nysgerrighed. Hun er oprindeligt fra Djursland, men bor i dag i København, hvor hun nyder livet i byen samtidig med, at hun holder fast i sin forbindelse til naturen, som er utrolig vigtig for hende.
Christine er fascineret af naturen og det at komme tilbage til rødderne. Det skinner igennem i alt, hvad hun foretager sig fra coaching og yoga til madlavning og fotografering.
Christine elsker mad. At opdage den, lave den, spise den, studere den, fotografere den. Dele den.
Christine har en forkærlighed for plantebaseret, økologisk og bæredygtig madlavning og er forfatter til kogebogen ”Vegansk til den søde tand”. Mad og bevægelse er det, der optager Christine. I 2017 faldt hun for alvor for Strala Yoga. Den kærlighed har ændret hendes liv og sat gang i en fantastisk personlig udviklingsproces, som hun meget gerne deler med andre.